Af Louis Raaschou
68-årige Liam Neeson har gennem sin karriere været en del af store franchises som Star Wars og Batman, men allerbedst kendes han nok som frontfigur i actionserien Taken. For tre år siden udtalte Neeson så, at han var færdig med at lave actionfilm. På trods af det vender han nu tilbage til netop actiongenren med Honest Thief. En god idé? Nej, egentlig ikke.
I Honest Thief møder den berygtede bankrøver Tom (Liam Neeson), kendt under det kiksede alias ”The in-and-out-bandit,” sit livs kærlighed Annie (Kate Walsh). For at kunne leve et roligt og redeligt liv med hende, vil Tom melde sig selv til politiet og indlevere de i alt 9 mio. dollars han har stjålet, for at sikre sig en mild dom. FBI-agenterne Nivens (Jai Courtney) og Hall (Anthony Ramos) har dog ikke helt rent mel i posen, og Toms drøm om et fredeligt liv bliver til et mareridt, hvor han, med de to korrupte agenter i halen, må kæmpe for sit eget og Annies liv og frihed.
Honest Thief er fra start til slut et halvhjertet og mislykket forsøg på at skabe en spændende actionfilm, som skal præsentere en række spændende karakterer, friske sit udtryk op med ungdommelig humor, og ikke mindst genbruge en række af de træk, der gjorde Taken-serien til så stor en succes.
Karaktergalleriet fremstår som noget af det fladeste i lang tid, og ikke én af karaktererne formår at tiltuske sig bare en smule sympati. Samtidig er det over alt i filmen symptomatisk, at de talløse scener fyldt med platte jokes, som da den ledende agent hos FBI gang på gang kæmper med at passe den hund han har fået med fra sin nylige skilsmisse, spænder ben for de ellers velfungerende og højintense actionscener, der bliver alt for få og aldrig kommer til deres ret.
At tage Honest Thief seriøst bliver yderligere vanskeliggjort af filmens overdrevne og næsten latterlige modsætninger. Dette f.eks. FBI-duoen bestående af det frembrusende muskelbundt, der skyller smertestillende ned med Red Bull, og den spinkle, tilbageholdne agent, der bare vil hjælpe sin udsatte familie. Eller da man i en af de mange biljagter, som er blandt de bedst udførte elementer i Honest Thief, udstyrer de to agenter med en sortskinnende Porsche, imens det for Tom ikke kunne blive til mere end en vakkelvorn, babyblå cupcake-bil.
Den næsten pinligt åbenlyse brug af Taken-filmenes virkemidler står på intet tidspunkt tydeligere frem, end da Tom tager telefonen til øret og advarer Agent Nivens om, at han på ingen måde bør føle sig hverken sikker eller i kontrol. At Honest Thief ikke tager sig sammen til mere end at omformulere det ikoniske “I will find you, and I will kill you”-citat fra Taken (2008), bevidner tydeligt om filmens manglende kreativitet og berettigelse, ligesom det bliver et meget direkte billede på, hvorledes Neeson virker udkørt og klar til en endegyldig action-pension.
Liam Neesons store action-comeback bliver aldrig til mere end en formularisk katten efter musen-fortælling, der gentager noget vi alle har set mange gange før uden nogen form for kant. Actionscenerne i Honest Thief fungerer som sådan udmærket, men de får aldrig nogen form for berettigelse, da de overskygges af uinteressante karakterer, ligegyldigt skuespil, dårligt timede og platte jokes, og en historie helt uden tiltrækningskraft. Lad os håbe på, at Neeson, ligesom hans karakter Tom, finder noget der betyder mere end alle pengesedler i hele verden, og således ikke behøver at udsætte os for flere film som Honest Thief.
Kommentarer